+45 6644 1899
Couture – Modens skjulte tråde – Nordborg Bio

Couture - Modens skjulte tråde

-

7 dage

Kl. 19.00
Torsdag d. 13. august til onsdag d. 19. august

Lukket lørdag d. 15. august

 

Drama

Dramaet Couture udspiller sig midt i Paris Fashion Weeks glamourøse, men nådesløse univers, hvor tre kvinders liv flettes sammen i et øjeblik af ekstremt pres og forandring.

I hovedrollen ses prisvindende Angelina Jolie (Maria, Maleficent, Changeling, Girl, Interupted) som Maxine, en amerikansk filminstruktør i Paris, der balancerer en krævende karriere, skilsmisse og moderskab, samtidig med at hun konfronteres med en aggressiv brysttumor.

Ada (Anyier Anei) er modeverdenens næste store håb, en ung model på flugt fra en udsigtsløs fremtid i Sydsudan, mens Angèle (Ella Rumpf, Raw, Benedetta) er en fransk makeupartist, der arbejder i catwalkens usynlige skygger, hvor perfektion forventes, men sjældent belønnes.

Filmen er skrevet og instrueret af Alice Winocour (Proxima, Disorder) og bygger på hendes omfattende research backstage i modehuset Chanel, hvilket giver et sjældent, autentisk indblik i modeverdenens maskinrum - fra de hektiske forberedelser til de minutiøse detaljer, der ligger bag hvert show.

I takt med at modeshowene nærmer sig, og tempoet intensiveres, opstår der en stille, men stærk solidaritet mellem kvinderne. På tværs af fag, kulturer og kontinenter finder de et fællesskab i en verden, hvor overflade og succes ofte overskygger sårbarhed og omsorg.

Couture er et intenst, sanseligt og nuanceret portræt af kvindelig styrke, krop og identitet - og en kompromisløs skildring af modebranchens bagside, fortalt med Winocours velkendte, skarpe blik for menneskelige relationer og eksistentielle brudflader.

 

Se trailer her  

Censur: Tilladt fra 11 år 

Spilletid: kl. 19.00

Varighed: 1 time og 46 minutter

Telefonen åbner 1 time før hver forestilling.

Der kan ikke bestilles billetter over telefonsvareren.

Billetpris kr. 85,-